Webhosting
Læsetid: 7 minutter, 25 sekunderMåske du førhen har stødt på begrebet webhosting – måske du ikke har. Uanset om du har eller ej, er der god grund til at lære mere om begrebet nu. Webhosting og de dertilhørende aspekter er nemlig super anvendelige i dagens digitale samfund. Uanset om du er virksomhedsejer, teknologientusiast eller blot har et ønske om at lave din egen hjemmeside som din hobby, vil webhosting være uundværligt. Læs med her på siden, hvor vi guider dig gennem alt det, du skal og bør vide om webhosting. Herefter er du helt klar til at springe ud i det at lave din egen hjemmeside.
Alt, du skal vide om webhosting
- 1 Alt, du skal vide om webhosting
- 2 Webhosting – en vært i form af webhotel
- 3 Webhosting mail – få en mail tilknyttet dit domæne
- 4 Webhosting i Danmark – mulighed for at få support
- 5 Domæne – når du skal navngive hjemmesiden
- 6 Brug for webhosting?
- 7 Glem alt om teknikken – det klarer din webhosting udbyder for dig
- 8 Erfaring er et godt kvalitetsstempel
- 9 Tryghed frem for alt
Webhosting – en vært i form af webhotel
At hoste noget betyder, at man er vært for noget. Derfor er webhosting blot en anden betegnelse for webhotel. Webhoteller, og dermed også webhosts, tilbyder dig plads på en webserver. Her kan du have din hjemmeside liggende på nettet, hvorefter andre kan tilgå den. Du lejer altså en webserver, hvor du kan lægge alt det op, du vil i form af tekster, billeder m.m. Der findes et væld af hjemmesidehostings i dag, og derfor kan det være yderst svært at vælge. De forskellige webhostings i Danmark varierer alle i pris, lagerplads og trafik.
Webhosting priserne er afgjort af dine behov. Har du brug for meget plads på hjemmesiden til at uploade mange billeder og have mange undersider, koster det typisk mere. Har du ligeledes brug for meget trafik i form af mange besøgende på hjemmesiden, koster det generelt også mere. Dog er det gode penge for dig at lægge ud at vælge et professionelt webhotel frem for de mere billige hostingpriser. De professionelle vil nemlig oftest tilbyde en mere stabil forbindelse, hvor det hele kører som smurt.
Find vores sammenligning af webhoteller på forsiden. Her finder du også de eventuelle rabatter, som er aktuelle lige nu!
Webhosting mail – få en mail tilknyttet dit domæne
Når du vælger at købe webhosting i form af et webhotel, vil du som regel få tilknyttet en mail til dit domæne. Har du ikke behov for en webhost, men blot et ønske om at få en mail til dit domæne, kan du vælge at blive tilknyttet et mailhotel. Det er ikke alle hjemmesidehostings, der tilbyder mailhotel. Gør dit webhotel ikke det, eller er du ikke tilknyttet et webhotel, kan du vælge blot at købe et billigt webhotel. Du behøver ikke at gøre brug af web-delen, men kan blot anvende mail-delen til billige penge.
En anden måde at skaffe en mailadresse til dit domæne er ved at få det gennem Microsoft Office 365 eller Gmail til virksomheder. Både Microsoft Office 365 og Gmail er to særdeles stærke kontorpakker. Microsoft Office giver bl.a. også adgang til Office-programmer, OneDrive, OneNote, online møder og support. Gmail giver bl.a. adgang til kalender, chat, videomøder, App Maker og Google Drev. Men koster også mere, og er en dyre mulighed for din egen mail.
Webhosting i Danmark – mulighed for at få support
Selvom de fleste udbydere af webhostings design er nemme at navigere rundt i, kan du alligevel komme ud for problemer. Når et problem opstår, kan det være rart at kunne få hjælp af en support – og derfor er det en god idé at vælge en webhost med support tilknyttet. Her stiger webhostingpriserne typisk lidt, idet du altså også betaler for mulighed for hjælp. Men sidder du en dag med et problem, som du ikke kan komme videre fra, er disse penge givet godt ud. I dag har alle mere eller mindre en support som kan hjælpe dig, men det er en god idé at researche om supporten er hurtig og om dansk eller engelsk betyder noget for dig. Nogle udbydere tilbyder nemlig kun hjælp på engelsk.
Det er forskelligt fra webhotel til webhotel, hvordan supporten fungerer. Hos nogle udbydere skal du betale for at få support, mens andre udbydere har support frit inkluderet. Nogle udbydere tilbyder slet ikke support, og dette er som regel de helt billige webhoteller. Det varierer ligeledes, hvorvidt supporten kan kontaktes telefonisk eller via en chat. Sørg derfor for at overveje, om du har behov for support – og hvilken form for support – når du vælger din udbyder af webhotel.
Inden du lejer dig ind på et webhotel, skal du sørge for at have købt eller lejet et domæne. Domænet er unikt, og derfor er det altså kun dig, der har lige præcis dit domæne. Du kan vælge et hjemmesidenavn frit, så længe det ikke benyttes af andre i forvejen. Dertil skal du også vælge, hvordan hjemmesidens endelse skal være. Du kan bl.a. vælge mellem .dk, .uk, .org osv. Henvender din hjemmeside sig generelt til danskere, vil .dk selvfølgelig være oplagt. Har din hjemmeside internationalt indhold, er .com en sikker vinder. I de fleste tilfælde er endelsen .dk billigere end .uk og .com.
Hvis du ikke er teknisk anbefaler vi at du giver lidt mere og køber webhotel sammen med domænet, da udbyderen linker de to sammen automatisk. Hvis dette ikke sker, skal du selv i gang med DNS og pege dit domæne på dit webhotels ip adresser.
Domænenavnet bør fortælle, hvad hjemmesiden handler om eller dit brand navn. Dette gør det muligt for de besøgende at se allerede ved første øjekast, om hjemmesiden er relevant for dem. Dog kan du også være kreativ i navngivningen. Dette kan gøre det nemmere for de besøgende at huske hjemmesidenavnet. Du kan enten vælge at købe eller leje domænet separat, eller du kan købe/leje det i forbindelse med køb af webhotel. Det er op til dig at vurdere, hvad der passer dig bedst. Efterfølgende er der ikke andet at sige end held og lykke med opsætningen af din egen hjemmeside – selvfølgelig gennem en god webhosting.
Brug for webhosting?
Sidder du i en virksomhed, der har brug for hosting, er der en masse ting, du skal være opmærksom på, når du vælger hosting. I din jagt på den rigtige udbyder vil du støde på forskellige begreber som fx webhosting. Hosting og webhosting dækker over det samme, og det betyder værtskab. Lad os sige, at du har en hjemmeside eller en webshop. For at få denne til at fungere skal du bruge et domæne + webhotel + hosting. Domænet er din hjemmesideadresse, webhotellet er der, hvor du har dit indhold liggende – og endelig er hosting den bagvedliggende drift af webhotellet. Når du bestiller hosting, køber du ind i et koncept, hvor der er andre, der tager sig af den tekniske drift af din hjemmeside, så den ikke oplever nedbrud og bare fungerer, så dine besøgende altid har adgang til din side eller shop.
Glem alt om teknikken – det klarer din webhosting udbyder for dig
Når du har en webhosting udbyder til at varetage driften af din hjemmeside, skal du ikke selv bekymre dig alt, hvad der hedder teknik. Du kan i stedet bruge tiden, hvor den giver værdi – som for eksempel at udvikle på din forretning. Din hosting udbyder sørger dermed for, at du har høj oppetid – altså at din side er synlig, og at den er stabil. Hosting betales typisk som en månedlige ydelse, hvilket dækker drift, backup og alt, der har med teknikken at gøre. Du skal heller ikke selv opdatere software eller hardware, overvåge serveren og meget andet. Du sparer både tid og penge ved at outsource webhosting, hvis du ikke selv har tag på det tekniske setup.
Erfaring er et godt kvalitetsstempel
Det er en rigtig god idé at kigge efter en erfaren udbyder. At have erfaring med hosting er som regel retvisende for, at udbyderen ved, hvad de laver. For at blive udbyder skal man godkendes, hvorfor du har en sikkerhed, at en hosting udbyder der har været i branchen længe, kan sit kram og har fod på stabilitet og høj oppetid. Der findes en lang række gode udbydere, som kan give dig en rigtig god service. Azehosting, Hosting4Real, Simply, One.com og mange flere. Vi vil dog til enhver tid anbefale dig at vælge en udbyder, der tilbyder dansk support og gerne gratis support.
Tryghed frem for alt
Er uheldet ude, er det rart at have tryghed i, at du kan kontakte nogen, som tager sig godt af dig. Se derfor efter en hosting udbyder, som tilbyder gratis support, og gerne dansk, så der ikke opstår sprogbarriere. Særligt hvis du ikke har forstand på webhosting overhovedet, er det et smart træk at vælge med fornuften frem for pengepungen. Typisk koster de firmaer, der tilbyder gratis support en smule mere, selvom der er angivet, at det er gratis support. Den månedlige ydelser dækker dog supporten, hvilket kan være rigtig dyrt per påbegyndt time. Vær derfor opmærksom på, om du kan få en god support.
På forsiden kan du finde danske webhost udbydere. Sammenlign, og vælg rigtigt fra start!
Seneste indlæg
Start med at bygge hurtige, smukke og moderne websites i løbet af ingen tid.